T.E.G. Solution
et nyt vejledningsspil til udskolingen!
Kort introduktion til T.E.G. Solution - et vejledningsspil til skoleklasser
T.E.G. Solution er målrettet elever i udskolingen og kobler klimaudfordringer til de unges uddannelsesvalg. Det sker ved hjælp af gamification og teknologier som Augmented Reality (AR).
Spillet henvender sig til elever i:
- andet halvår af 7. klasse
- første halvår af 8. klasse.
T.E.G. Solution
T.E.G. Solution er et nyt, højteknologisk læringsspil, som omdanner skoledagen til et spilunivers.
Med udgangspunkt i erhvervsuddannelser skal eleverne i løbet af en skoledag finde frem til løsninger på konkrete opgaver relateret til de klimaudfordringer, vi står overfor.
Eleverne kan dermed se deres idéer og løsningsforslag på missionerne udspille sig i den virkelige verden – som et virtuelt ekstra lag. Det favner elementer fra blandt andet STEM-fagene, engelsk og historie.
Uddannelsesvalg kobles med den grønne omstilling
Formålet med T.E.G Solution er, at eleverne får større indsigt i, hvad de erhvervsrettede uddannelser og karrieremuligheder kan bidrage med i relation til den grønne omstilling og balance på vores planet.
Vi vil gerne mindske klimaangst blandt eleverne og vise dem, at de – via deres valg af uddannelse og konkrete handlinger – kan gøre en forskel og skabe positiv forandring.
Find flere oplysninger om spillet og forløbet på T.E.G. Solutions hjemmeside
Elever i 7. og 8. klasse tester spillet
Book en gratis T.E.G. Solution-dag i uge 37-40
- En facilitator, der hjælper med booking, forberedelse og den fysiske gennemførsel på selve spilledagen.
- et bekræftelsesbrev og en reminder før besøget.
- en facilitator, som på dagen medbringer iPads til udlån til alle tilmeldte elever.
Kontakt facilitator Lotte Ebdrup på telefon 4020 1618 / loe@hansenberg.dk
Kontakt
Ole Skovgaard
UU-Kolding
tlf. 2485 3724
Evt. afbud meddeles også til Ole Skovgaard.
Med fokus på teknologi, uddannelse og det globale miljø hjælper spillet eleverne med at forstå komplekse koncepter omkring den grønne omstilling – og viser dem, hvordan de gennem deres uddannelsesvalg kan bidrage positivt til vores verden.
Hvem står bag vejledningsspillet?
T.E.G. Solution er støttet af midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.
Det er udviklet af nedenstående erhvervsskoler (se logoer) i samarbejde med spilfirmaet Serious Games Interactive.
Stockholm Resilience Centre ved Stockholms Universitet bakker op om T.E.G. Solution og bidrager med viden om de ni planetary boundaries, som spillet er bygget op omkring.