Webudvikler

Design, udvikling og programmering af websites

Kom til Åbent Hus lørdag den 25. januar

Åbent Hus januar 2025

uddannelsen til Webudvikler - lær at kode

Vi er online 24-7 – vi søger information, handler, kommunikerer og spiller på nettet.
Med en baggrund som webudvikler kan du være med til at udvikle fremtidens websites på både mobilen, computeren og på tablets.

Vil du ind i en spændende branche, hvor udviklingen går stærkt og med et produkt, der anvendes af stort set alle mennesker i hele verden?

  • Ansøgningsfrist og skolestart Webudvikler

    Grundforløb 2 (For dig, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse) Obs: uddannelsen starter ikke op i august.

    • Ansøgningsfrist 28. november 2024
      Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du velkommen til at kontakte vores vejledningscenter for at høre, om der stadig er ledige pladser.
      (Tlf. 7932 0100)
    • Søg ind via optagelse.dk 

      Der er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2 på denne uddannelse. Det betyder, at du skal søge en kvoteplads.

      Søg ind via optagelse.dk inden ansøgningsfristens udløb og vedhæft en motiveret ansøgning sammen med dine eksamensbeviser.
      Læs mere om kvotepladser under fanebladet 'Optagelse og vejledning'.

    • Skolestart 8. januar 2025

    Grundforløb 1 (For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller senest i august 2 år efter)

  • Information til dig, der er student

    Hvis du er student, kan du søge ind på Grundforløb 2.
    En anden mulighed er at indgå en aftale om ny mesterlære*.

    Som student får du mere tid til fordybelse i faget

    Som student har du allerede haft hovedparten af de boglige fag på et højere niveau i gymnasiet, derfor får du i stedet mere tid til praktiske øvelser og fordybelse i faget på værkstedet, i køkkenet eller stalden afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.

    Du er altid velkommen til at kontakte en af vores vejledere for at få svar på dine spørgsmål
    – på 7932 0100 eller via mail vejledning@hansenberg.dk

     

    Sådan søger du ind

    Du søger ind via optagelse.dk – helt som normalt.

     

    *Ny mesterlære betyder, at du kommer til at arbejde et år i virksomheden, hvor du får praktisk oplæring i virksomheden suppleret af korte ophold på skolen. For at gå denne vej skal du på forhånd have en uddannelsesaftale med en virksomhed. 
    Det er ikke muligt at vælge mesterlærevejen på uddannelserne til elektriker, veterinærsygeplejerske og vvs-energiuddannelsen.

  • Hvis ansøgningsfristen er overskredet

    Selvom ansøgningsfristen er overskredet, kan der stadig være ledige pladser på flere uddannelser.

    Kontakt vores vejledningscenter og hør nærmere!

    Ring på 7932 0100 og spørg efter vejlederne

    - eller skriv til vejledning@hansenberg.dk

    Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!

Som webudvikler får du tingene til at virke og til at agere sammen

Det er webudvikleren, der samler trådene bag en hjemmeside, et site eller en portal. Det handler om at få tingene til at virke og agere sammen.

Ud over lysten til at lære at programmere er det vigtigt, at du også har lyst til at arbejde kreativt med it, billeder og lyd, og at du kan bevare overblikket – også når der mange deadlines, som skal overholdes. Du samarbejder ofte med andre professionelle mediefolk og følger fagligt med i en branche, der hele tiden udvikler sig.

Uddannelsen giver dig ekspertise inden for webprogrammering, navigationsdesign, relationsdatabaser, applikationsudvikling, CMS-systemer samt opsætning af webserver, herunder tilpasning og vedligeholdelse af præfabrikeret e-handel-software.

Som den eneste skole i Syddanmark tilbyder HANSENBERG grundforløbet til webudvikler. Har du langt til skolen, fx hvis du kommer fra Odense, Sønderborg eller Esbjerg, har vi også et skolehjem, hvor du kan bo, mens du tager uddannelsen.

Springbræt til succes

Uddannelsen til webudvikler har åbnet mange døre for både Kasper Zinck og Jesper Kaae, der i dag arbejder som henholdsvis projektleder og selvstændig.

”De, der uddanner sig til webudviklere, brænder som oftest for at programmere, få en opgave løst, starte en ny opgave og så videre. Har man ikke den følelse, står man ikke stærkt i markedet, for man skal have stor interesse for udvikling for at kunne følge de nye trends. Udviklere er et unikt folkefærd, og de elsker stort set alt ved den her verden. En af grundene til det er, at det hele bevæger sig så hurtigt”, forklarer Jesper Kaae.

 

Du skal ikke have en læreplads til denne uddannelse

Uddannelsen er udelukkende skolebaseret og kræver derfor ingen læreplads.

Du kan tage Grundforløb 1 og 2 på HANSENBERG, men hovedforløbet skal du færdiggøre på en anden skole - og vi hjælper dig gerne videre på en hovedforløbsskole.

Trin og specialer

Som webudvikler specialiserer du dig ikke inden for et bestemt område. Derimod giver uddannelsen dig en bred viden inden for hele faget.

dine fremtidsmuligheder

Som udlært webudvikler kan du få arbejde i private og offentlige virksomheder, bureauer og organisationer inden for webbranchen. Du kan også vælge at blive selvstændig og starte dit eget firma.

En anden mulighed er at videreuddanne dig til fx datamatiker, datanom, multimediedesigner eller e-designer. Det kræver dog, at du også har fag på gymnasialt niveau. Tjek her Adgangskortet | UddannelsesGuiden (ug.dk), for at se, hvad der kræves for at læse videre.

  • Uddannelsens beliggenhed (Vranderupvej 90)

    Uddannelsen er beliggende ca. 9 km fra skolens uddannelser på Skovvangen i Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • anlægsgartner
    • dyrepasser med speciale i forsøgsdyr
    • dyrepasser med speciale i dyrehandel
    • dyrepasser med speciale i zoo-dyr
    • EUX-dyrepasser
    • hestemanager
    • landmand med speciale i husdyr
    • landmand med speciale i økologi
    • landmand med retningen akvakultur
    • veterinærsygeplejerske
    • beslagsmed (hovedforløbet)

    • data og kommunikationsuddannelsen 
    • EUX-datatekniker
    • mediegrafiker 
    • webudvikler

     

    • Grundforløb 1, Dyr, landbrug og gartneri samt Fødevareproduktion, gastronomi og værtskab
    • Grundforløb 1, Medier, design og visuel kommunikation 
    • Grundforløb 1, Web, it og kommunikation

     

  • Hvilke fag er vigtige, hvis du overvejer at læse videre?

    Hvis du overvejer at tage en videregående uddannelse senere, kan du via Adgangskortet på ug.dk få et godt overblik over, hvilke fag du bør vælge på såvel grundforløb som hovedforløb.

    Adgangskortet er et godt værktøj, uanset om du tager din erhvervsuddannelse med eller uden EUX.

     

  • Her kan du se, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på din uddannelse

    På ug.dk kan du få et overblik over, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på alle erhvervsuddannelser.

    Ikke alle skoler har nemlig alle specialer, og i nogle tilfælde skal du fx tage hovedforløbet på en anden skole.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger - dog er der adgangsbegrænsning på enkelte af uddannelserne.

    Alle har dansk og evt. et ekstra grundfag på Grundforløb 1 (fx engelsk eller matematik).

    Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på både Grundforløb 1 og 2.

     

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du mellem 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august. 
    Se startdato under den enkelte uddannelse

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på Grundforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 24 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

    (OBS: På enkelte uddannelser varer grundforløbet 10 uger)



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden