Uddannelsen til elektriker
Et springbræt til mange karrieremuligheder
Som elektriker lærer du ikke bare at tæmme strømmen - du har et væld af muligheder for at specialisere dig.
Fx inden for opsætning af avanceret it, alarmer, data-netværk eller serverrum.
-
Ansøgningsfrist og skolestart elektriker Grundforløb 2 (For dig, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)
- Ansøgningsfrist 11. december 2024
Søg ind via optagelse.dk
Har du en læreplads, er du garanteret optagelse:
Din læreplads skal oprette en uddannelsesaftale på lærepladsen.dk eller kontakte skolens virksomhedskonsulent.
- Skolestart 8. januar 2025
Grundforløb 1 (For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller senest i august 2 år efter)
- Ansøgningsfrist 1. marts
Søg ind via optagelse.dk
Læs mere om Grundforløb 1 - Skolestart den 4. august 2025
- Ansøgningsfrist 11. december 2024
-
Information til dig, der er student Hvis du er student, kan du søge ind på Grundforløb 2.
En anden mulighed er at indgå en aftale om ny mesterlære*.Som student får du mere tid til fordybelse i faget
Som student har du allerede haft hovedparten af de boglige fag på et højere niveau i gymnasiet, derfor får du i stedet mere tid til praktiske øvelser og fordybelse i faget på værkstedet, i køkkenet eller stalden afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores vejledere for at få svar på dine spørgsmål
– på 7932 0100 eller via mail vejledning@hansenberg.dkSådan søger du ind
Du søger ind via optagelse.dk – helt som normalt.
*Ny mesterlære betyder, at du kommer til at arbejde et år i virksomheden, hvor du får praktisk oplæring i virksomheden suppleret af korte ophold på skolen. For at gå denne vej skal du på forhånd have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Det er ikke muligt at vælge mesterlærevejen på uddannelserne til elektriker, veterinærsygeplejerske og vvs-energiuddannelsen. -
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!
Elektrikere er eftertragtede
Elektrikeruddannelsen er for dig, der har fingersnilde og er god til matematik.
Det er også en fordel, hvis du kan lide at have fingeren på pulsen, når det gælder ny teknologi.
Under uddannelsen lærer du bl.a. at installere strøm i nye bygninger og reparere samt udskifte ledninger og kontakter til strøm i ældre boliger. Men - som elektriker er der rigtig mange muligheder at vælge mellem herunder installation og vedligehold af computerstyrede el-systemer, som computernetværk, industrirobotter eller telefon- og alarmanlæg.
Du vælger selv sammen med din mester, hvad du vil specialisere dig i, på den måde skaber I en unik uddannelse, der er målrettet dit drømmejob.
Dygtige elektrikere er eftertragtede både i Danmark og i udlandet.
- Når du er udlært, har du udsigt til gode jobmuligheder og høj løn.
- Hver dag byder på nye udfordringer, og du har mange muligheder for efter- og videreuddannelse.
Efter Grundforløb 2 skal du gøre resten af uddannelsen færdig på en skole, som udbyder hovedforløbet, fx Syddansk Erhvervsskole i Vejle.
Specialer
Du lærer du at arbejde med installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik.
Du lærer du at arbejde med installationsteknik, bygningsautomatik, styrings- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik.
Derudover lærer du at arbejde med udviklingsorienterede opgaver inden for det el-tekniske område, ligesom du lærer at arbejde med kommunikationsnetværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech.
VÆLG UDDANNELSEN MED EUX
Med EUX åbner du flere døre, for du får både svendebrev og et gymnasialt eksamensbevis.
Det betyder, at du kan søge ind på en videregående uddannelse, hvis du skulle få lyst til det.
VIL DU VIDE MERE?
- Find flere informationer under fanebladet EUX - i toppen på denne side.
-
Uddannelsens beliggenhed (C.F. Tietgens Vej) Uddannelsen ligger på C.F. Tietgens Vej 11, Kolding.
- C.F. Tietgens Vej 11 (se på kort)
På denne adresse ligger uddannelserne
-
- beslagsmed (Grundforløb 1 og 2)
- elektriker + EUX
- lager og terminal
- personvognsmekaniker + EUX
- smed + EUX
- teknisk designer
- tømrer + EUX
- VVS'er + EUX
- Grundforløb 1, Teknologi, byggeri og energi
-
Hvilke fag er vigtige, hvis du overvejer at læse videre? Hvis du overvejer at tage en videregående uddannelse senere, kan du via Adgangskortet på ug.dk få et godt overblik over, hvilke fag du bør vælge på såvel grundforløb som hovedforløb.
Adgangskortet er et godt værktøj, uanset om du tager din erhvervsuddannelse med eller uden EUX.
-
Her kan du se, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på din uddannelse På ug.dk kan du få et overblik over, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på alle erhvervsuddannelser.
Ikke alle skoler har nemlig alle specialer, og i nogle tilfælde skal du fx tage hovedforløbet på en anden skole.
dine fremtidsmuligheder
En elektrikeruddannelse kan være et springbræt til mange forskellige karriereveje. Som elektriker er du aldrig låst fast i en bestemt type arbejde, og i branchen er der masser af muligheder for at avancere og bygge oven på dine grundlæggende kompetencer.Som udlært elektriker har du forskellige muligheder, alt efter hvilket speciale du vælger.
Du kan specialisere dig inden for et bestemt område, blive projektleder, chef eller selvstændig. Du kan også tage springet og videreuddanne dig til eksempelvis ingeniør eller maskinmester. Det er med andre ord kun din fantasi og dine ambitioner, der sætter grænser for, hvor langt du kan drive det.
Vær dog opmærksom på, at der kan være forskel på adgangskravene i forhold til niveauerne på de forskellige fag. Tjek Adgangskortet | UddannelsesGuiden (ug.dk), for at se, hvad der kræves for at læse videre.
Jobmulighederne er nærmest uendelige inden for områder som byggeri, industri, energi, service, styring & regulering, kommunikation, sikkerhedsovervågning og meget mere, og samtidig er der stor efterspørgsel efter elektrikere, så der er høj jobsikkerhed.
Du har endnu flere uddannelses- og jobmuligheder, hvis du tager uddannelsen med EUX, fx behøver du ikke tage adgangskurset, hvis du vil søge ind på studiet til ingeniør eller datalog.
- Meget mere om elektrikeruddannelsen
ER DER MULIGHED FOR SKOLEoplæring?
Ja, Syddansk Erhvervsskole i Vejle udbyder skoleoplæring.
-
Fakta om Grundforløb 1 Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.
Specielt for Grundforløb 1
På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.
Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger - dog er der adgangsbegrænsning på enkelte af uddannelserne.
Alle har dansk og evt. et ekstra grundfag på Grundforløb 1 (fx engelsk eller matematik).
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på både Grundforløb 1 og 2.
Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:
Derefter vælger du mellem 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:- Gastronomi, tjener og fitness (Skovvangen 28)
- Dyr, landbrug og gartneri (Vranderupvej 90)
- Hår, krop og sundhed (Skovvangen 28)
- Teknologi, byggeri og energi (C.F. Tietgens Vej 11)
- Medier, design og visuel kommunikation (Vranderupvej 90)
- Web, it og kommunikation (Vranderupvej 90)
Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.Grundforløb 1 starter altid op i august.
Se startdato under den enkelte uddannelse -
Fakta om Grundforløb 2 Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.
Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på Grundforløbet.
På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 24 erhvervsuddannelser.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.(OBS: På enkelte uddannelser varer grundforløbet 10 uger)
-
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!