Karrosseriteknikeruddannelsen

Tag Grundforløb 2 på HANSENBERG

Karrosseriteknikeruddannelsen er for dig, der er til bløde kurver

Har du et svagt punkt for biler, og er du til rene linjer og bløde kurver? 

Så er karrosseriteknikeruddannelsen måske noget for dig.

  • Ansøgningsfrist og skolestart karrosseriteknikeruddannelsen

    Grundforløb 2 (For dig, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)

    • Ansøgningsfrist den 11. december 2021
      Søg ind via optagelse.dk 


      Har du en praktikplads, er du garanteret optagelse, og kan søge indtil skolestart:
      send din underskrevne uddannelsesaftale til HANSENBERG, Skovvangen 28, 6000 Kolding.

    • Skolestart den 17. januar 2022

     

    Grundforløb 1 (For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller senest i august 2 år efter)

  • Information til dig, der er student

    Hvis du er student, kan du søge ind på Grundforløb 2.
    En anden mulighed er at indgå en aftale om ny mesterlære*.

    Som student får du mere tid til fordybelse i faget

    Som student har du allerede haft hovedparten af de boglige fag på et højere niveau i gymnasiet, derfor får du i stedet mere tid til praktiske øvelser og fordybelse i faget på værkstedet, i køkkenet eller stalden afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.

    Du er altid velkommen til at kontakte en af vores vejledere for at få svar på dine spørgsmål
    – på 7932 0100 eller via mail vejledning@hansenberg.dk

     

    Sådan søger du ind

    Du søger ind via optagelse.dk – helt som normalt.

     

    *Ny mesterlære betyder, at du kommer til at arbejde et år i virksomheden, hvor du får praktisk oplæring i virksomheden suppleret af korte ophold på skolen. For at gå denne vej skal du på forhånd have en uddannelsesaftale med en virksomhed. 
    Det er ikke muligt at vælge mesterlærevejen på uddannelserne til elektriker, veterinærsygeplejerske og vvs-energiuddannelsen.

  • Hvis ansøgningsfristen er overskredet

    Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk

    Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.

Vælger du Karrosseriteknikeruddannelsen, skal du have fokus på kvalitet og detaljer

Du kommer til at arbejde med alt fra at glatte buler ud og fjerne rust til større reparationsopgaver, hvor nye dele skal svejses på karrosseriet.

De forskellige dele, som anvendes ved reparationer, købes ofte færdige, men næsten lige så ofte, afhængig af rustskadernes omfang og delenes beskaffenhed, fremstilles de gennem forarbejdning, hvor en tynd stålplade skæres, bukkes og svejses.

Ud over stål arbejdes med materialer som letmetal, aluminium, polyester og plast. Det er nødvendigt, at du er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder. Du skal være god til at læse og følge instruktioner, være omhyggelig og præcis i dit arbejde og have fokus på kvalitet og detaljer.

Efter Grundforløb 2 skal du gøre karrosseriteknikeruddannelsen færdig på en skole, som udbyder hovedforløbet, fx Teknisk Skole Silkeborg.

Specialer

Karrosserismed (trin 1)

Som karrosserismed glatter du buler ud, fjerner rust, udbedrer beskadigede dele, fremstiller nye dele og vurderer omfanget af skader på store og små biler.

Karosseriopbygger

Som karosseritekniker med specialet karosseriopretter udbedrer du komplicerede skader.
Du vurderer, hvad de nødvendige reparationer koster og udarbejder skadesrapporter til forsikringsselskaber.

Karrosseriopretter

Som karosseritekniker med specialet karosseribygger opbygger du chassiser til fx lastvogne, og du kan udføre ændringer på karrosseriet.
Du arbejder kreativt på at finde nye løsninger.

Nichlas er karrosseritekniker og fortæller om sit fag

VÆLG UDDANNELSEN MED EUX

Med EUX åbner du flere døre, for du får både svendebrev og et gymnasialt eksamensbevis.
Det betyder, at du kan søge ind på en videregående uddannelse, hvis du skulle få lyst til det.

dine fremtidsmuligheder

Som udlært karrosseritekniker kan du arbejde på autoværksteder, lastvognsværksteder, karrosserifabrikker og andre fabrikker, der fremstiller karrosseri, fx togvognsfabrikker.

Ud over ansættelse inden for faget har du mulighed for at etablere dig som selvstændig.

Når du har afsluttet en erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed, får du samtidig adgang til at læse videre på en erhvervsakademiuddannelse.

Du har endnu flere uddannelses- og jobmuligheder, hvis du tager uddannelsen med EUX, fx behøver du ikke tage et adgangskursus, hvis du vil søge ind på en videregående uddannelse.

ER DER MULIGHED FOR SKOLEPRAKTIK?

Ja, Teknisk Skole Silkeborg udbyder skolepraktik.

  • Uddannelsens beliggenhed (C.F. Tietgens Vej)

    Uddannelsen ligger på C.F. Tietgens Vej 11, Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • beslagsmed (Grundforløb 1 og 2)
    • EUX-tømrer
    • EUX-datatekniker
    • EUX-personvognsmekaniker
    • EUX-VVS'er
    • EUX-elektriker
    • EUX-smed
    • Elektriker
    • lager og terminal
    • personvognsmekaniker
    • smed
    • teknisk designer
    • tømrer
    • VVS'er


    • Grundforløb 1, Bæredygtigt håndværk samt Energi og teknik 
  • Hvilke fag er vigtige, hvis du overvejer at læse videre?

    Hvis du overvejer at tage en videregående uddannelse senere, kan du via Adgangskortet på ug.dk få et godt overblik over, hvilke fag du bør vælge på såvel grundforløb som hovedforløb.

    Adgangskortet er et godt værktøj, uanset om du tager din erhvervsuddannelse med eller uden EUX.

     

  • Her kan du se, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på din uddannelse

    På ug.dk kan du få et overblik over, hvor du kan tage GF og HF på alle erhvervsuddannelser.

    Ikke alle skoler har nemlig alle specialer, og i nogle tilfælde skal du fx tage hovedforløbet på en anden skole.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du mellem 7 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august, og enkelte starter også i januar. 
    Se startdato under den enkelte uddannelse

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 25 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

    (OBS: På veterinærsygeplejerskeuddannelsen varer grundforløbet 10 uger)

  • Hvis ansøgningsfristen er overskredet

    Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk

    Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden