Fitnessuddannelsen

Motivationens mester

Oplev uddannelserne, Åbent Hus den 9. oktober

Åbent Hus den 9. oktober 2018

Energisk, aktiv, åben, udadvendt og optaget af sundhed - men som fysisk træner brænder du især for at motivere dine kunder til at motionere.

Det er dig, der gør træningen til en god oplevelse, så deltagerne får et smil på læben og glemmer alt om puls, sved og stress.

Som noget nyt, har du nu muligheden for at vælge imellem 2 spor - nemlig fysisk træning eller centeradministration - men du kan fx også vælge at kombinere fag fra begge spor.

Uddannelsesstart

Grundforløb 2

7. januar 2019

Tilmelding

Der er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2 på denne uddannelse. 

Har du en praktikplads, så send din underskrevne uddannelsesaftale til HANSENBERG, Skovvangen 28, 6000 Kolding.

Har du ikke en praktikplads, skal du søge en kvoteplads.

Dvs., at du senest den 15. november 2018 skal sende et udfyldt kvoteansøgnings-bilag til HANSENBERG, Skovvangen 28, 6000 Kolding.
Find bilaget længere nede på siden.

OBS, der er et begrænset antal kvotepladser. Kvotepladserne giver kun adgang til 20 ugers grundforløb, hvorefter en praktikplads er påkrævet.

Grundforløb 1

For dig, der netop har afsluttet 9. eller 10. klasse. Læs mere.
Uddannelsesstart den 5. august 2019.

  • Fakta om Grundforløb 1

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse – eller har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for det seneste år – begynder du på Grundforløb 1.

    Specielt for Grundforløb 1

    På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.

    Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger.

    Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:


    Derefter vælger du en fagretning, hvor du kommer til at gå sammen med andre, som har valgt den samme retning.

    Fagretningen behøver ikke at høre under det valgte hovedområde – du har frit valg mellem alle fagretninger, der udbydes på HANSENBERG.

    Vælg mellem følgende 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:


    Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.

    Grundforløb 1 starter altid op i august.

  • Fakta om Grundforløb 2

    Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.

    Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.

    På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 25 erhvervsuddannelser.


    Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.

    (OBS: På veterinærsygeplejerskeuddannelsen varer grundforløbet 10 uger)

ADGANGSBEGRÆNSNING

Bemærk, at der på fitnessuddannelsen er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2.

  • Sådan søger du kvoteplads

    Hvis du ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, men gerne vil ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning, så undersøg, om du har mulighed for at søge en kvoteplads.

    Vi får hvert år tildelt et begrænset antal kvotepladser på nogle af de adgangsbegrænsede uddannelser på Grundforløb 2. 

    Der er rift om de få kvotepladser, der er.

    Er du heldig at få en kvoteplads, får du altså lov til at gå på Grundforløb 2 uden uddannelsesaftale. Mens du går på grundforløbet, skal du også være aktiv praktikpladssøgende.

    Du kan ikke fortsætte på hovedforløbet, medmindre du til den tid har fået en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed eller får muligheden for at komme i skolepraktik.

    Søger du en kvoteplads, så skal du udfylde et kvote-ansøgningsbilag, som du skal vedlægge sammen med dine eksamenspapirer, når du søger ind på optagelse.dk.

    Find kvote-ansøgningsbilaget her på siden.

  • Ansøgningsbilag til kvoteplads

    Husk, at der ingen garanti er for, at du får en kvoteplads, selv om du søger en.

    OBS: Veterinærsygeplejerskeuddannelsen starter kun op i januar og april måned.
    Ansøgningsfristen til veterinærsygeplejerskeuddannelsen er den 20. oktober.

    For optagelse på dyrepasseruddannelsen gælder der specielle regler, kontakt vejledningscentret på 7932 0100.

    Ansøgningsfristen for øvrige uddannelser med opstart i januar 2019 er den 15. november 2018 til Grundforløb 2.

    HUSK: Du skal ansøge på optagelse.dk og vedlægge et bilag med yderligere oplysninger.

    Find bilaget via linket på den enkelte uddannelse herunder:

Specialer

Fra august 2018 kan du vælge mellem 2 stærke profiler:

  • Fysisk træning
  • Centeradministration

Men det er også muligt at vælge fag fra begge profiler.

Som fysisk træner skal du kunne tåle, at andre kigger på dig og din træning.

Velkommen til en verden af sundhed

Som fysisk træner hjælper du andre med at komme i fysisk form, træne kroppen og leve sundt.

Typisk vil du komme til at arbejde i fitness- og motionscentre. Her får du tæt kontakt med kunderne både som træner og i receptionen. Derfor er det vigtigt, at du selv udstråler sundhed.

En vigtig del af arbejdet går altså ud på at motivere kunderne til at motionere - og få dem til at se frem til næste træning, for træningen skal både give resultater og være en god oplevelse. Desuden rådgiver du kunderne, så de undgår skader.

Du lægger træningsprogrammer og underviser både hold og enkeltpersoner i en lang række fitnessdiscipliner, fx yoga, pilates, aerobic, ryg- og mavetræning.

Folk har individuelle behov, så det skal du også tage hensyn til ved at justere træningsprogrammerne undervejs i forløbet.

Desuden vil du komme til at beskæftige dig med kundeservice, receptionsarbejde, administration og holde orden i træningsområdet.

Uddannelsen med de nye profiler dækker behovet for specialister med stor viden om fysisk træning der kan motivere kunder både individuelt og i hold i et træningscenter samt for specialister inden for centeradministration, med stor viden om forretningsforståelse og kundeservice, der kan efterkomme de høje krav til service, forretningsudvikling og markedsføring.

  • Som fysisk træner er det vigtigt, at du...
    • går op i sundhed og træning
    • brænder for at motivere andre og give hele holdet en god træningsoplevelse
    • er udadvendt og god til at kommunikere
    • har nemt ved at samarbejde og opbygge menneskelige relationer
    • er en god og aktiv rollemodel
    • arbejder struktureret og ansvarsbevidst.
Elev på fitnessuddannelsen, Jonas Figen

Jeg vil gerne prøve grænser af og går benhårdt efter at komme i praktik i udlandet. Det lykkes mig efter et par forsøg i Florida at få en læreplads i Norge, hvor jeg er rigtig glad for at være.

Jonas hjælper andre med træningen

Stefan er fitnessinstruktør og fortæller om sine oplevelser

1 speciale men 2 forskellige profiler

Fra august 2018 kan man vælge imellem 2 stærke profiler, når man starter på hovedforløbet. 

  • Fysisk træning
  • Centeradministration

Men det er også muligt at vælge fag fra begge profiler.
U
dover obligatoriske uddannelsesspecifikke fag vil der også være nogle bundne uddannelsesspecifikke fag tilknyttet hver profil - samt nogle valgfri uddannelsesspecifikke fag.

Efterfølgende har du også mulighed for at videreuddanne dig, så du fx kan blive leder af et fitnesscenter.

Uddannelsens opbygning

Hovedforløbet til fitnessinstruktør tager 1 år -  de 8 uger er på skole.

 

Du kan tage hele uddannelsen på HANSENBERG.

SUCCES EFTER HANSENBERG

Som færdiguddannet kan du arbejde som fysisk træner, holdinstruktør og kostvejleder, fx i større eller mindre fitnesscentre eller i større virksomheder. Med det nye speciale inden for centeradministration, vil du kunne varetage flere administrative opgaver. Du kan også blive selvstændig og starte dit eget firma.

Som fysisk træner arbejder du ofte på deltid, hvilket giver mulighed for at have mere end en arbejdsplads. Fuldtidsansatte arbejder typisk også med administration og virksomhedsdrift – fx som leder af et fitnesscenter.

 

KAN JEG LÆSE VIDERE?

Som uddannet fysisk træner eller centeradministrator kan du holde dig opdateret inden for dit fag med relevante kurser, fx på HANSENBERG.

 

  • Uddannelsens beliggenhed (Skovvangen)

    Uddannelsen ligger på Skovvangen 28, Kolding.

    På denne adresse ligger uddannelserne

    • fitnessinstruktør
    • frisør
    • gastronom – kok & cater
    • tandklinikassistent
    • tjener
    • serviceassistent
    • HTX, HANSENBERG GYMNASIUM.

Skolepraktik

Uddannelsen udbydes ikke med skolepraktik.

Nyhedsarkiv

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden