Oplev Uddannelsen
FACILITETERNE PÅ UDDANNELSEN TIL veterinærsygeplejerske
Veterinærsygeplejerskeuddannelsen holder til på landet, hvor dyr- og jordbrugsuddannelserne har de mest optimale betingelser, nærmere bestemt på Vranderupvej 90 - som ligger ca. 9 km fra afdelingerne på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej i Kolding.
Her ligger den økologiske gård med en besætning af jerseykvæg, hestestalden, skolens egen zoo med ca. 45 dyrearter og en hundegård med beagler, der bruges meget i den praktiske undervisning.
På adressen er der også laboratorium, røntgenlokale, operationsrum, teorilokaler og workshop-lokaler m.fl. samt en bistro, hvor du enten kan købe mad eller nyde din egen madpakke.
Faciliteterne og arbejdet med de levende dyr giver dig nogle af de bedste rammer under din uddannelse til veterinærsygeplejerske.
Du kan evt. bo på vores skolehjem, som ligger på Skovvangen 26 og 30 – og på Bertram Knudsens Vej 39. Vi har plads til 359 elever. Der er busforbindelse fra C.F. Tietgens Vej til Vranderupvej 90 - med bus nr. 253, se mere på www.sydtrafik.dk.
Få en rundtur på adressen
Faget er så alsidigt, og det er bare super udfordrende og spændende. Man er involveret i alt muligt – operationer, udredninger, laboratoriearbejde og så videre. Man føler, man har gjort en forskel for de dyr, man har haft i hænderne i løbet af dagen.
På lærepladsen har de gerne villet lære fra sig, og på HANSENBERG har lærerne været både dygtige og engagerede. Hvis man vil, kan man virkelig lære meget under sin uddannelse.
STUDIEMILJØ
HANSENBERG har skabt et spændende miljø for læring og personlig udvikling for dig, der ønsker at tage et svendebrev - også for dig, der har valgt EUX.
HANSENBERG har både adresse på Skovvangen og C.F. Tietgens Vej, som ligger nær Kolding Storcenter, men også på Vranderupvej lidt uden for Kolding.
ELEV PÅ HANSENBERG
Som HANSENBERGer bliver du en del af en hverdag, hvor mennesker lærer, modnes og spiller sammen på kryds og tværs symboliseret i vores logo af en dynamisk treenighed:
Eleverne, skolen og virksomhederne.
Vi ønsker, at vores elever har det godt på skolen og lærer så meget som muligt.
Vi er sikre på, at det er mere udfordrende, sjovere og lettere at lære, når man har det godt med sig selv og andre.
Vi tror på, at team med personlige og faglige kontakter kan være med til at gøre vores skolemiljø bedre.
skolens FACILITETER
Som elev på HANSENBERG har du mange muligheder, vi har fx et makerspace, XHOUSE, som ligger på C.F. Tietgens Vej, hvor der er maskiner som 3D printere, laserskærer, UR5 robot, LEGO EV3 robotter, samt et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal. I forbindelse med undervisningen er der flere af uddannelserne, der bruger faciliteterne i XHOUSE.
Du kan evt. bo på vores skolehjem som ligger på Skovvangen 26 og 30 - og på Bertram Knudsens Vej 1. Vi har plads til 359 elever.
Da vores uddannelser ligger på 3 forskellige adresser, så får de forskellige uddannelser de mest optimale betingelser.
Gården, hestestaldene og den zoologiske have ligger på Vranderupvej ude på landet (ca. 9 km fra skolens adresse på Skovvangen). På samme adresse ligger også et moderne mediehus, hvor mediegrafikerne holder til, samt uddannelserne webudvikler og data- og kommunikation.
Auto- og VVS-værkstederne på C.F. Tietgens Vej er moderniserede i 2016, mens HANSENBERG Tekniske Gymnasium boltrer sig på Skovvangen, hvor der i 2021 blev bygget ny idrætshal, topmoderne undervisningskøkken, undervisningsrestaurant samt nye fitnesslokaler. På samme adresse har frisørerne deres egen mega-salon, og tandklinikassistenterne har deres egen klinik.