som dyrepasser går du højt op i dyrenes ve og vel
Dyr skal have det godt – hver dag, året rundt.
De skal fodres, passes, plejes, trænes og avles.
Arbejdet som dyrepasser er fysisk krævende og foregår ofte udendørs – uanset vind og vejr.
Har du mod på et arbejde, hvor alt kan ske?
-
Ansøgningsfrist og skolestart dyrepasser Grundforløb 2 (For dig, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse)
- Ansøgningsfrist den 28. november 2024
Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du velkommen til at kontakte vores vejledningscenter for at høre, om der stadig er ledige pladser.
(Tlf. 7932 0100)
Har du en læreplads, er du garanteret optagelse:
Din læreplads skal oprette en uddannelsesaftale på lærepladsen.dk eller kontakte skolens virksomhedskonsulent.
Der er adgangsbegrænsning til Grundforløb 2 på denne uddannelse. Har du ikke en læreplads, skal du søge en kvoteplads.
OBS: Der er et begrænset antal kvotepladser. Kvotepladserne giver adgang til 10 eller 20 ugers grundforløb, hvorefter en læreplads er påkrævet inden opstart på hovedforløbet.
Søg ind via optagelse.dk inden ansøgningsfristens udløb og vedhæft et udfyldt kvotebilag.
Find kvotebilaget længere nede på siden.
- Skolestart 8. januar 2025
Grundforløb 1 (For dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller senest i august 2 år efter)
- Ansøgningsfrist 1. marts
Søg ind via optagelse.dk
Læs mere om Grundforløb 1 - Skolestart den 4. august 2025
- Ansøgningsfrist den 28. november 2024
-
Information til dig, der er student Hvis du er student, kan du søge ind på Grundforløb 2.
En anden mulighed er at indgå en aftale om ny mesterlære*.Som student får du mere tid til fordybelse i faget
Som student har du allerede haft hovedparten af de boglige fag på et højere niveau i gymnasiet, derfor får du i stedet mere tid til praktiske øvelser og fordybelse i faget på værkstedet, i køkkenet eller stalden afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores vejledere for at få svar på dine spørgsmål
– på 7932 0100 eller via mail vejledning@hansenberg.dkSådan søger du ind
Du søger ind via optagelse.dk – helt som normalt.
*Ny mesterlære betyder, at du kommer til at arbejde et år i virksomheden, hvor du får praktisk oplæring i virksomheden suppleret af korte ophold på skolen. For at gå denne vej skal du på forhånd have en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Det er ikke muligt at vælge mesterlærevejen på uddannelserne til elektriker, veterinærsygeplejerske og vvs-energiuddannelsen. -
Særligt for studenter, der starter på dyrepasseruddannelsen Hvis du er student, så varer dit Grundforløb 2 på dyrepasseruddannelsen kun 10 uger i stedet for de normale 20 uger.
-
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!
-
Sådan søger du kvoteplads Hvis du ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, men gerne vil ind på en uddannelse med adgangsbegrænsning, så undersøg, om du har mulighed for at søge en kvoteplads.
Vi får hvert år tildelt et antal kvotepladser på nogle af de adgangsbegrænsede uddannelser på Grundforløb 2.
Får du en kvoteplads, får du altså lov til at gå på Grundforløb 2 uden uddannelsesaftale. Mens du går på grundforløbet, skal du også være aktivt lærepladssøgende.
Du kan ikke fortsætte på hovedforløbet, medmindre du til den tid har fået en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed eller får muligheden for at komme i skoleoplæring (se uddannelser med skoleoplæring).
_______________
Søg ind via optagelse.dk og vedhæft dine eksamenspapirer + i nogle tilfælde enten et kvote-ansøgningsbilag eller en motiveret ansøgning – afhængig af, hvilken uddannelse du søger ind på.
Søger du ind på en af disse uddannelser, skal du vedhæfte en motiveret ansøgning:
- Data- og kommunikationsuddannelsen
- Fitnessuddannelsen
- Frisør
- Mediegrafiker
- Webudvikler
Søger du ind på en af disse uddannelser, skal du vedhæfte et udfyldt kvote-ansøgningsbilag:- Dyrepasser
- Veterinærsygeplejerske
Find dato for ansøgningsfrist og skolestart samt evt. kvotebilag under de enkelte uddannelser.
-
Ansøgningsbilag til kvoteplads Dette kvote-ansøgningsbilag skal du udfylde og vedhæfte sammen med dine eksamenspapirer på optagelse.dk, hvis du ikke har en elevplads og søger ind på en af disse uddannelser:
- dyrepasser
- veterinærsygeplejerske
- Find bilaget via linket her - det åbner som Wordskabelon.
-
Fik du ikke en kvoteplads på dyrepasseruddannelsen? Fik du ikke en kvoteplads på dyrepasseruddannelsens Grundforløb 2, kan du i stedet søge ind på Grundforløb 2 på landbrugsuddannelsen.
Efter Grundforløb 2 på landbrugsuddannelsen er bestået, har du mulighed for at søge en læreplads eller en kvoteplads som dyrepasser – vær dog opmærksom på, at du derved erhverver dig 2 grundforløbsbeviser og bruger 2 uddannelsesklip.
Som uddannet dyrepasser arbejder du professionelt med pasning af dyr
Du observerer og kender dine dyrs adfærd. Du følger foderplaner, skovler møg, holder orden, laver research, tænker kreativt og tager ansvar for dyrenes ve og vel.
For at dyrene trives og har det godt, skal du hele tiden være oppe på mærkerne og opfange selv de mindste signaler fra det enkelte dyr.
Du skal også have en god fysik og være indstillet på at tage fat. Arbejdet består hovedsagelig af fysisk krævende opgaver som fodring og udmugning.
Selvfølgelig skal du som dyrepasser være glad for dyr, men du skal også have et realistisk natursyn. Det går ikke, at du knytter alt for tætte bånd til dyrene, hvis de senere skal flyttes eller måske aflives. Det er heller ikke altid, dyrene har det godt, og du skal både kunne behandle dem og kunne gøre en ende på deres lidelser, når det er nødvendigt.
I nogle tilfælde skal du også være fx dyreparkens ansigt udadtil og formidle din viden om dyrene til forskellige målgrupper på forskellige sprog.
Specialer
Som dyrepasser med speciale i zoologiske dyr får du et solidt kendskab til denne dyregruppe, herunder akvarier og terrarier, deres foder, pasning, pleje og håndtering samt formidling, fx rovfugleshows.
Med specialet forsøgsdyr tager drager du omsorg for dyr, der indgår i avlsarbejde og forskning.
Du tager dig af fodring, pasning og pleje af dyr, som indgår i forsøg, hvilket kræver et særligt kendskab til dyrevelfærd og de særlige regler for forsøgsdyr.
Som hestemanager står du i spidsen for den daglige pasning, træning og fodring af heste, fx avlsheste, væddeløbs- eller rideheste på stutterier og hestepensioner. Desuden er arbejdsområderne for en dyrepasser med specialet hestemanager tilridning – fx til kåringer, dyrskuer og ridestævner – samt avlsplanlægning, sygdomsforebyggelse og staldindretning. Du formidler også din viden til andre ryttere.
Læs mere i folderen Hestemanager og under Fag og fagbeskrivelse
Specialet dyrehandel sætter fokus på fodring, pasning og pleje af butikkens dyr.
Du tager dig også af kundebetjening, vejledning og salg.
Hestemanager har sin hobby som karriereJeg er så glad for, at jeg arbejder med min hobby. Jeg har altid haft en hest, men man kan godt gå i gang med uddannelsen, selv om man ikke har”, fortæller Rikke Christensen og tilføjer:
Det kommer meget an på, hvor meget man selv vil lægge i det, for der skal investeres noget interesse i arbejdet. Har du lyst til at gøre det, skal det nok gå. Og ellers synes jeg, at du skal vælge en anden karriere.
Værd at vide
For at gennemføre dyrepasseruddannelsen skal du selv skaffe dig en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Det kan være i Danmark eller i udlandet.
-
Som dyrepasser er det vigtigt, at du... - interesserer dig for alle slags dyr
- har det bedst med at holde kroppen i gang hele dagen
- kan se dig selv udføre fysisk krævende arbejde, fx fodring og udmugning
- er ansvarsbevidst, opmærksom og påpasselig
- har en stærk psyke og kan arbejde med både sunde og syge dyr
- er indstillet på skiftende arbejdstider og weekendarbejde
- som hestemanager har lyst til at arbejde med heste.
VÆLG UDDANNELSEN MED EUX
Med EUX åbner du flere døre, for du får både svendebrev og et gymnasialt eksamensbevis.
Det betyder, at du kan søge ind på en videregående uddannelse, hvis du skulle få lyst til det.
VIL DU VIDE MERE?
- Find flere informationer under fanebladet EUX - i toppen på denne side.
UDDANNELSENS længde, og hvor du kan tage den
Vælg mellem specialerne: dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyr, hestemanager eller dyrehandel
Efter Grundforløb 2 varer uddannelsen mellem 3 og 4 år.
HANSENBERG udbyder alle 4 specialer.
-
Fakta om Grundforløb 1 Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse (eller senest 2 år efter) – kan du begynde på Grundforløb 1.
Specielt for Grundforløb 1
På Grundforløb 1 prøver du kræfter med et udpluk af erhvervsuddannelser, der har fagligt fællesskab i den fagretning, som du har valgt. Her får du almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der hjælper dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du skal fortsætte med. Målet er, at du bliver mere afklaret i forhold til dit valg af uddannelse.
Efter Grundforløb 1 kan du frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser på Grundforløb 2 – uanset hvilken fagretning du vælger - dog er der adgangsbegrænsning på enkelte af uddannelserne.
Alle har dansk og evt. et ekstra grundfag på Grundforløb 1 (fx engelsk eller matematik).
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på både Grundforløb 1 og 2.
Inden du starter på Grundforløb 1, vælger du mellem 3 hovedområder:
Derefter vælger du mellem 6 fagretninger, som åbner døren til over 100 erhvervsuddannelser:- Gastronomi, tjener og fitness (Skovvangen 28)
- Dyr, landbrug og gartneri (Vranderupvej 90)
- Hår, krop og sundhed (Skovvangen 28)
- Teknologi, byggeri og energi (C.F. Tietgens Vej 11)
- Medier, design og visuel kommunikation (Vranderupvej 90)
- Web, it og kommunikation (Vranderupvej 90)
Grundforløb 1 varer 20 uger (½ skoleår) og giver dig de nødvendige kompetencer for at fortsætte på Grundforløb 2.Grundforløb 1 starter altid op i august.
Se startdato under den enkelte uddannelse -
Fakta om Grundforløb 2 Er det mere end et år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse, begynder du direkte på Grundforløb 2, hvor du vælger en specifik erhvervsuddannelse.
Her bliver undervisningen målrettet erhvervsuddannelsens hovedforløb. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet.
Man kommer i en uges VFU (virksomhedsforlagt undervisning) på Grundforløbet.
På HANSENBERG kan du tage Grundforløb 2 på 24 erhvervsuddannelser.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår) og afsluttes med en prøve.(OBS: På enkelte uddannelser varer grundforløbet 10 uger)
-
Hvis ansøgningsfristen er overskredet Hvis ansøgningsfristen er overskredet, er du stadig velkommen til at søge ind på optagelse.dk
Der er ingen garanti for, at der er flere pladser på den ønskede uddannelse, men du hører fra os, efter vi har modtaget din ansøgning.
Har du fundet en læreplads, er du garanteret optagelse og kan søge ind helt frem til skolestart!
Succes efter HANSENBERG
Med et svendebrev som dyrepasser kan du få job i landbruget, fx svineavl, arbejde i stutterier eller passe forsøgsdyr og indgå i forskningsopgaver. Du har også mulighed for at beskæftige dig med dyrehandel og fx åbne egen forretning. Endelig kan du være heldig at få arbejde i en zoologisk have eller dyrepark.
Kan jeg læse videre?
Du kan fx videreuddanne dig til jordbrugsteknolog.
Vær dog opmærksom på, at der kan være forskel på adgangskravene i forhold til niveauerne på de forskellige fag. Tjek Adgangskortet | UddannelsesGuiden (ug.dk), for at se, hvad der kræves for at læse videre.
En anden mulighed er erhvervsrettede kurser for faglærte medarbejdere.
Nogle af dem kan du tage løbende på HANSENBERG.
Du har endnu flere uddannelses- og jobmuligheder, hvis du tager uddannelsen med EUX, for så har du adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.
-
Uddannelsens beliggenhed (Vranderupvej 90) Uddannelsen er beliggende ca. 9 km fra skolens uddannelser på Skovvangen i Kolding.
- Vranderupvej 90, Seest, Kolding (se på kort)
På denne adresse ligger uddannelserne
- anlægsgartner
- dyrepasser med speciale i forsøgsdyr
- dyrepasser med speciale i dyrehandel
- dyrepasser med speciale i zoo-dyr
- EUX-dyrepasser
- hestemanager
- landmand med speciale i husdyr
- landmand med speciale i økologi
- landmand med retningen akvakultur
- veterinærsygeplejerske
- beslagsmed (hovedforløbet)
- data og kommunikationsuddannelsen
- EUX-datatekniker
- mediegrafiker
- webudvikler
- Grundforløb 1, Dyr, landbrug og gartneri samt Fødevareproduktion, gastronomi og værtskab
- Grundforløb 1, Medier, design og visuel kommunikation
- Grundforløb 1, Web, it og kommunikation
-
Hvilke fag er vigtige, hvis du overvejer at læse videre? Hvis du overvejer at tage en videregående uddannelse senere, kan du via Adgangskortet på ug.dk få et godt overblik over, hvilke fag du bør vælge på såvel grundforløb som hovedforløb.
Adgangskortet er et godt værktøj, uanset om du tager din erhvervsuddannelse med eller uden EUX.
-
Her kan du se, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på din uddannelse På ug.dk kan du få et overblik over, hvor du kan tage grundforløb og hovedforløb på alle erhvervsuddannelser.
Ikke alle skoler har nemlig alle specialer, og i nogle tilfælde skal du fx tage hovedforløbet på en anden skole.
Tag din hest med i skole
Hvis der er ledige bokse, har du mulighed for at få din hest opstaldet på skolen
- Gå til flere informationer
Skoleoplæring
Uddannelsen udbydes ikke med skoleoplæring.