HANSENBERG-medaljen

I maj 2012 startede en ny tradition. HANSENBERG ville belønne årets absolut dygtigste elever

DEN 10. MAJ 2012 STARTEDE EN TRADITION

I 2012 blev HANSENBERG-medaljen uddelt for første gang til 23 elever med excellente faglige kompetencer.

Medaljemodtagerne er de gode forbilleder inden for deres uddannelser og har klaret uddannelsen på flotteste vis, fx ved at få 12 i karakter til svendeprøven, have uddannelsens højeste karaktergennemsnit på skolebeviset/eksamensbeviset - eller på anden vis have gjort sig fortjent til det fx ved at modtage en medalje fra Det faglige Udvalg eller ved DM i Skills  – og så har de præsteret noget helt specielt i forhold til HANSENBERGs værdier.

JUBILÆUMSLEGAT

De første 3 år medaljen blev uddelt, fulgte der også et flot jubilæumslegat med – en pris, som oprindelig blev indstiftet ved skolens 125 års jubilæum i 1979. Her donerede en række virksomheder og organisationer midler, som gjorde det muligt at uddele et pengebeløb sammen med medaljen. Desværre løb kassen tom, medaljemodtagerne i 2014 blev de sidste modtagere af dette jubilæumslegat.

Efterfølgende besluttede HANSENBERGs ledelse at afsatte et mindre pengebeløb som et lille plaster på såret.

historiske rammer

I 2012 og 2013 blev medaljen uddelt på Kolding Rådhus, men siden 2014 har Koldinghus dannet rammen om den festlige og højtidelige begivenhed, og Borgmester Jørn Pedersen, som stod for at overrække medaljerne, han flyttede med. I 2022 overtog Borgmester Knud Erik Langhoff stafetten og sørger nu for, at medaljerne bliver overrakt på behørig vis.

HANSENBERG-medaljen 2014

Sidst den prestigefyldte medalje blev uddelt, var den 31. maj 2023

  • Find flere informationer om de enkelte medaljeceremonier i bunden af denne side
  • Find navnene på modtagerne fra de foregående år i den grå boks her på siden

 


De første 4 år var det udelukkende elever på erhvervsuddannelserne, der blev hyldet, men fra 2016 blev også de dygtigste elever fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium hædret.

På billedet ses forhenværende Rektor Peter Michael Kjærgård sammen med de 2 glade medaljemodtagere Majbrit Brommann Holm og Niklas Westergaard Kristiansen

Medaljernes design og udførelse
HANSENBERGs tidligere skolepraktikelever Nanna Pedersen og Thomas Andersen har designet medaljerne, som er udført af kunstner Henrik Fischer-Nielsen fra Sdr. Stenderup.

Produktionen af HANSENBERG-medaljen



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden