Velkommen til alle vores nye elever

august 2020

Velkommen til alle vores nye elever

Det var måske med en flok flyvske sommerfugle i maven, at mange unge mennesker mandag morgen fandt vej til HANSENBERGs adresser.

For det er nemlig første skoledag for vores EUD- og EUX-elever på Grundforløb 1 og Grundforløb 2.

Dagen går med at blive introduceret for holdkammerater, lærere, uddannelsesforløb og faciliteter.

 

 

 

Blandt de nye elever på Grundforløb 2 er Caroline Rudebeck og Marivan Sarzaly, der begge tager hul på uddannelsen til frisør.

”Som frisør kan man forene det kreative med det at have med mennesker at gøre, og den kombination kan jeg godt lide. Jeg har studeret handel før, men jeg kan godt lide at lave noget kreativt – og det trængte jeg til at komme i gang med”, forklarer Caroline.

 

 

 

Også for Marivan er det et stort ønske, der nu går i opfyldelse:

”Jeg har altid klippet familiens hår – og jeg har altid gerne ville gøre folk endnu smukkere. Så jeg vil lære alle teknikkerne, og jeg drømmer om at arbejde som frisør resten af mit liv”.

Marivan har allerede fået læreplads hos Hårrødderne i Kolding.

Velkommen på HANSENBERG til Caroline, Marivan og alle andre, der er startet på skolen efter sommerferien

HANSENBERG oplever en stor stigning i antallet af elever på Grundforløb 1 i forhold til de seneste år. Skolen har derfor etableret ekstra værksteder og undervisningslokaler til mange af de nye elever på adressen C.F. Tietgens Vej 8 i Kolding.

Derudover indvier HANSENBERG senere på året en helt ny bygning på Skovvangen. Bygningen indeholder blandt andet en stor multihal, restaurant og topmoderne køkkenfaciliteter til skolens kokke- og tjenerelever.

  • Du kan nå det endnu, hvis du ønsker at starte på uddannelse med det samme, for vi har stadig ledige pladser på nogle af vores uddannelser


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden