Tjenerelever tager sølv ved DM

2024

Der er stadig ledige pladser på flere uddannelser

Vejen til drømmejobbet - 1

Tjenerelever tager sølv ved DM

Ved sidste års DM kom Augusta Lynge Jensen og Natalie Christensen fra HANSENBERG hjem med en fornem bronzemedalje.

Den har de to talentfulde tjenerelever nu vekslet til en flot, flot sølvmedalje ved DM for tjenerelever 2024, som mandag fandt sted i Messecenter Herning.

 

Stort tillykke til Natalie og Augusta, som begge er i lære ved Hotel Koldingfjord.

Undervejs i konkurrencen skulle de blandt andet dække op, præsentere menu og vine, blinddufte vin og spiritus og anrette ostetallerkener for gæsterne.

Netop anretningen af ostetallerkener vandt Natalie og Augusta en helt særlig specialpris for på grund af en meget professionel præsentation og viden om ostene.

Med ved DM for tjener- og kokkeelever var også vores kokkeelever Simon Bech Pedersen – der er i lære på Restaurant TreeTop – og Danny Quach fra Munkebjerg Hotel. Trods en imponerende indsats lykkedes det ikke de to dedikerede kokkeelever at nå en podieplads.

En podieplads glippede også for tjenerelever Sindy Olufsen – der er i lære ved Hotel Svanen – og Josefine Simonsen fra Hotel Legoland, men de leverede i den grad også et flot stykke arbejde.

Kokkeeleverne Simon og Danny leverede en imponerende indsats.

Augusta og Natalie med Sindy og Josefine, som også leverede et rigtigt flot stykke arbejde.

Flere konkurrencer i foråret

Augusta og Sindy er i øvrigt slet ikke færdige med at konkurrere her i foråret. Begge er nemlig med i udtagelseskonkurrencen til WorldSkills, som afgøres i Slagelse den 13. maj.

Derudover er de også klar til DM i Skills i Roskilde til april.

Tjenerelevernes opgaver

Tjenerne startede med at dække op, til det havde de en halv time.

Herefter skulle der præsenteres menu og vine, den ene elev præsenterede den menu, de skulle servere + den vinmenu de selv havde planlagt, og den anden elev trak en menu, som de havde 10 minutter til at forberede sig på at gæsteforklare, sætte vin til, og efterfølgende præsentere på scenen.

Så var der mixologi, specialopdækning, skænkning af mousserende vin, blindduft af vin og spiritus, og til sidst servering for indbudte gæster, herunder dekantering af vin og anretning af ostetallerkner.

Augusta og Natalie omringet af dommere under DM.

Kokkeelevernes opgaver

Kokkeeleverne skulle tilberede en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter. Den ene ret var kendt på forhånd, den anden havde et kendt hovedemne, mens råvarerne til den sidste del blev givet på finaledagen.

Fakta om HANSENBERGs deltagere ved DM

Danmarks bedste kokke- og tjenerelever (+ catere og receptionister) blev kåret mandag den 18. marts i messecenter Herning i forbindelse med Foodexpo.

Ved DM stillede deltagerne op to og to sammen.

Seks talentfulde og dedikerede elever fra HANSENBERG var med i opløbet om de fine titler.

Kokkeeleverne Simon Bech Pedersen – der er i lære på Restaurant TreeTop – og Danny Quach fra Munkebjerg Hotel.

Tjenereleverne Augusta Lynge Jensen og Natalie Christensen, som begge er i lære ved Hotel Koldingfjord.

Tjenereleverne Sindy Olufsen – der er i lære ved Hotel Svanen – og Josefine Simonsen fra Hotel Legoland.

Forinden har eleverne trænet i månedsvis – både på deres lærepladser, på HANSENBERG og i fritiden – for at være i den bedst mulige DM-form.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden