Medaljeregn i VVS-familien

HANSENBERG-medaljen 2021

MEDALJEREGN I VVS-FAMILIEN

VVS-energispecialist Casper Kongsted Gregersen er blandt årets medaljemodtagere, og tidligere har storebrødrene Henning og Morten Kongsted Gregersen fået medaljen om halsen – også inden for VVS-faget.

Borgmester i Kolding overrækker HANSENBERG-medaljen til VVS-energispecialist Casper Kongsted Gregersen. Det foregår i Riddersalen på Koldinghus.

Her får Casper Kongsted Gregersen overrakt HANSENBERG-medaljen af borgmester Jørn Pedersen på Koldinghus.

I 10 år har HANSENBERG hædret elever, der er gode forbilleder inden for netop deres fag – eksempelvis, fordi de er kommet ud med 12-taller til svendeprøven eller med uddannelsens højeste gennemsnit.

Hvert år modtager omkring 20 tidligere elever medaljen, så der er tale om en helt særlig klub – en klub, som nu har tre brødre som medlemmer.

VVS-energispecialist Casper Kongsted Gregersen er nemlig blandt årets medaljemodtagere, og tidligere har storebrødrene Henning og Morten Kongsted Gregersen fået medaljen om halsen – også inden for VVS-faget.

Så det var en meget glad far – Carsten Kongsted Gregersen – som tirsdag var med til at hylde sin søn ved den højtidelige ceremoni på Koldinghus:

”Jeg er meget stolt. På en skala fra 1 til 10 vil jeg sige 12. Og det betyder rigtig meget, at Casper også er glad for VVS-faget nu, hvor han er udlært”, fortæller Carsten Kongsted Gregersen, der selv er uddannet VVS-blikkenslager.

Han vurderer, at sønnernes flotte resultater skyldes en symbiose af tre ting:

”En nysgerrig elev, en dygtig faglærer og en engageret mester. De tre ting skal gå op i en højere enhed”.

Det er Casper – der har været i lære hos Bravida Kolding, hvor han nu også er fastansat VVS-energispecialist – enig i:

”Jeg er da stolt, og jeg står med en rigtig god fornemmelse, fordi jeg kan kigge tilbage på fire år med en god arbejdsplads og en god skole. Den kombination udløser en ung svend med blod på tanden og en brændende interesse for faget”.

”Nu har jeg været så heldig at finde et rigtig godt firma, hvor de gør meget ud af at gøre noget for deres lærlinge. Der har ikke været grænser for, hvad jeg har fået lov til, så jeg er godt klædt på som svend. Så vil man være den næste VVS-elev, der får HANSENBERG-medaljen, skal man søge ind ved Bravida Kolding”, siger den glade medaljemodtager.

Læs mere om selve medaljeceremonien 

Hjælpere ved HANSENBERG-medaljen var både grundforløbselever, som sørgede for forplejningen, og 2 travle EUX-elever, der netop er ved at lægge sidste hånd på svendestykket


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden