Martin leverede flot arbejde til DM i Skills
Få vejledning om dit valg af uddannelse
Prøv flere uddannelser på ét grundforløbOpgaverne var mange og varierede, da VVS-elev Martin A. Troelsen fra HANSENBERG deltog ved DM i Skills. Og selv om det ikke blev til en DM-titel, er eleven fra Vamdrup meget tilfreds med sin indsats.
Hen over tre dage arbejdede han hårdt og koncentreret ved DM i Skills i Bella Center Copenhagen.
Her var VVS-elev fra HANSENBERG Martin A. Troelsen – der sidste år vandt regionsmesterskabet for VVS-elever – oppe mod de bedste elever fra landets øvrige regioner.
Og selv om det ikke blev til en DM-titel til den talentfulde elev fra Vamdrup, er Martin A. Troelsen glad for hele oplevelsen:
”Jeg manglede at bukke håndklædetørrer og at slutte Gabotherm-slanger til en blandesløjfe. Men jeg har altid haft den tilgang til det, at så længe man er tilfreds med det, man har leveret, er der ikke noget, der kan kaldes nederlag – og jeg er meget tilfreds med min præstation”, fortæller Martin A. Troelsen, der er i lære hos Jens Kristiansen VVS i Kolding.
”Det har været sjovt, og jeg har lært mig selv at kende på en anden måde, hvor det lykkedes mig at lukke af for omgivelserne”, siger Martin A. Troelsen.
Sjov oplevelse
I konkurrencen for VVS-energispecialister skulle Martin løse rigtig mange opgaver – eksempelvis trække rør til vildmarksbad og udebruser, sætte nedløbsrør op, sætte radiator op og lave ventilation i et teknikrum. Alt sammen foran besøgende i et fyldt Bella Center.
”Det har været sjovt, og jeg har lært mig selv at kende på en anden måde, hvor det lykkedes mig at lukke af for omgivelserne”.
Det er faglærer på HANSENBERG Lars Jørgensen, der har trænet Martin op til konkurrencerne. Og han var undervejs imponeret af sin elev:
”Martin var i opstartsperioden meget nøjagtig med opsætning af de komponenter, der skulle på væggen – blandt andet fjernvarmeunit og håndvask. Han var også lynhurtig til programmering, og han har haft høj kvalitet i sit arbejde”.
Opgaverne var mange og varierede ved DM i Skills.
Lærer noget nyt hver dag
Ved DM i Skills var Martin A. Troelsen også glad for muligheden for at vise andre, hvad VVS-faget indebærer:
”Jeg vil gerne vise mit fag frem – og jeg håber, at andre unge mennesker bliver inspireret. Som VVS-energispecialist får man virkelig lov til at bruge sit hoved og sine hænder. Der er altid nye problemstillinger, og det kan selv erfarne VVS’ere komme ud for. Så jeg lærer noget nyt hver dag – og det fanger mig, at det bare overhovedet ikke er den samme kedelige rutine hver dag”.
Lørdag den 25. januar klokken 10.00-14.00 er der mulighed for at se nærmere på både VVS-faget og mange andre uddannelser, når HANSENBERG holder Åbent Hus for alle interesserede.
Afslutningsvis skulle Martin A. Troelsen forsvare sit projekt over for dommerne.
Mere fra DM i Skills 2020
- Flot farvel til DM i Skills 2020
- Tjenerelev tager tredjepladsen ved DM i Skills 2020
- Tæt løb ved mediegrafikerne
- 3. dag ved DM i Skills 2020
- Malte Strunge, tjenerelev, er ambassadør for branchen til DM i Skills
- Mediegrafikereleven Channe var kreativ fra dag 1
- Marc gik videre i finalen for tjenerelever
- Sådan forløb 1. og 2. dag ved DM i Skills 2020
- Præsentation af HANSENBERGs deltagere ved DM i Skills 2020
Pressekontakt
For mere information kontakt
Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen
alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583