LEGO-mestre udvalgt til pris i USA

Efter at de vandt lokalfinalen i FIRST LEGO League på HANSENBERG er 6. klasseelever fra Bramdrup Skole nomineret til international pris i USA

Udvalgt blandt 48 nordiske hold

10 elever fra Bramdrup Skoles 6. klasse er med i kampen om den internationale pris FLL Global Innovation Award i USA, efter at de vandt lokalfinalen i FIRST LEGO League på HANSENBERG i Kolding i november og herefter deltog i den skandinaviske finale i Bodø, Norge i december.

Her dystede de mod 48 deltagende vinderhold fra hele Skandinavien i aldersgruppen 10-16 år. Trods elevernes unge alder gjorde de sig bemærket på flere konkurrenceområder. Holdet havde bl.a. beskæftiget sig med plastaffald i verdenshavene og udviklet en så innovativ løsning på problemet, at juryen nominerede netop deres løsning sammen med 2 andre.

Bramdrup Skoles elever skal nu oversætte deres projekt til engelsk og sende det til USA, hvor den endelige udvælgelse af 20 kandidater fra hele verden finder sted.

Bramdrup Skole vandt Koldings første FIRST LEGO League, der blev holdt på HANSENBERG. Nu står de med muligheden for at vinde international pris.

Første gang i Kolding

FIRST LEGO League er et tværfagligt projekt med fokus på de naturvidenskabelige og teknologiske fag, hvor børn og unge bl.a. skal finde videnskabelige løsninger på innovative måder - fx ved brug af ny teknologi.

"Arrangørerne bag FIRST LEGO League i Kolding - HANSENBERG, Kolding Naturskole, Pædagogisk Center og Børne- og Uddannelsesforvaltningen i Kolding - er meget imponeret over elevernes præstation. Det er første gang, FLL blev afholdt i Kolding, så det er flot, at vores vinderhold klarer sig helt til turneringens afsluttende fase i USA," siger Jørn Chemnitz, naturfagskonsulent på Kolding Naturskole.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen.

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden