Åbent økologisk landbrug

2.000 gæster kiggede forbi

Gæster strømmede til Åbent Landbrug

Skolen driver økologisk landbrug, og søndag så 2.000 besøgende nærmere på både malkekøer, kalve, heste og dyrene i skolens zoologiske have.

 

Under Åbent Landbrug på Hansenberg kunne børnene prøve at malke et gummiyver

Katharina Hiller så til, mens børnene – Kilian og Louis – prøvede at malke et gummiyver med blåt vand.

Der var søndag fyldt godt op på parkeringspladsen på HANSENBERGs adresse i Vranderup.

Vi var nemlig en blandt godt 80 værter fra hele landet ved årets Åbent Landbrug. Og 2.000 gæster havde indløst en gratis billet til arrangementet.

Dermed var der fuldt hus på vores økologiske landbrug.

Dagen igennem var der masser af aktiviteter for børn og voksne, som blandt meget andet kunne følge en opvisning i ridehallen, finde karameller i kornet, klappe kalve og se, da det økologiske mejeri Naturmælk hentede mælken fra HANSENBERGs 75 malkekøer.

”Sidste år var vi til Åbent Landbrug på en anden gård, og det var skønt. I år ville vi gerne være med igen – og samtidig opleve noget nyt – så derfor tog vi hertil. Børnene elsker dyr, og det er fantastisk, når man på denne her måde har mulighed for at komme helt tæt på landbruget og dyrene”, fortalte Katharina Hiller, der havde sin familie med på HANSENBERG. 

Også HANSENBERGs zoologiske have var åben for gæsterne ved Åbent Landbrug.

Der var stor interesse for at slikskatte i kornet til Åbent Landbrug på Hansenberg

Der gik sport i at finde karameller i kornet.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden