Forældre er stolte over DM-deltageres valg

Oplev uddannelserne, Åbent Hus den 9. oktober

Åbent Hus den 9. oktober 2018

DM i Skills

Forleden havde HANSENBERG tre deltagere med i konkurrencefagene ved DM i Skills i Messecenter Herning, og eleverne fik formidabel opbakning på sidelinjen.

 

Kram, klapsalver og kærlige tilråb.

Ved DM i Skills 2018 i Messecenter Herning deltog tre af HANSENBERGs dygtige elever i konkurrencefagene, og man kunne godt fristes til at tro, at de var helt på hjemmebane.

For på første række blandt de mange tilskuere stod lærere fra HANSENBERG og mestre fra lærepladser klar med opbakning af første klasse. Og det samme gjorde elevernes forældre.

Deriblandt Lone Blaaberg Sørensen, som sammen med sin mand var dukket op for at følge sønnen, kokkeelev Bjarke Blaaberg Sørensen.

”Man bliver stolt, for Bjarke brænder så meget for faget og sætter en ære i det. Min mand og jeg er begge akademikere, og vi er så langt fra branchen, som man kan komme. Bjarke er den første i familien, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse. Det er rigtig, rigtig fint. Det vigtigste er, at man laver noget, man brænder for – og det gør han”, fortalte Lone Blaaberg Sørensen.

Lone og Paw Blaaberg Sørensen var med på sidelinjen, da deres søn, kokkeelev Bjarke Blaaberg Sørensen, var i ilden.

Kokkeelev Bjarke Blaaberg Sørensen

Lone Blaaberg Sørensen var glad for muligheden for at se nærmere på de 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag, der var med i Herning – og hun efterlyste samtidig mere information om netop erhvervsfagene:

”Det er godt at være med til DM i Skills, for man opdager fag, man slet ikke vidste eksisterede. Der bliver færre og færre af fag som eksempelvis sløjd og håndarbejde i folkeskolen. Som forælder kommer man lidt til kort, hvis man skal guide sit barn i valg af uddannelse. Men det er vigtigt, at nogen vælger den erhvervsfaglige vej”.

Kald og karrierevej

En, der har valgt den erhvervsfaglige vej, er Rasmus Dahl Engholm, som deltog i DM i Skills for mediegrafikere. Og han fik også besøg af sine forældre:

”Det er hammer sejt, at Rasmus er med. Det kan man kun være stolt af som far”, fastslog farmand Claus Engholm.

Selv arbejder han i forsvaret, men Claus Engholm er utrolig glad for sønnens valg af karrierevej:

”Lige pludselig havde han bare besluttet sig for, at han skulle være mediegrafiker. Det er fedt, at han har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, for efter min mening har vi alt for mange akademikere”.

”Lige pludselig havde han bare besluttet sig for, at han skulle være mediegrafiker. Det er fedt, at han har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, for efter min mening har vi alt for mange akademikere”, siger Claus Engholm.

 

Tjenerelev Nadja Bagger Nielsen fra HANSENBERG havde mange medlemmer af familien med i Herning – også hendes mor, Karina Bagger.

”Jeg er rigtig stolt af, at Nadja er nået så langt. Det er vigtigt at få en uddannelse, og jeg har bakket meget op om, at hun tager en erhvervsuddannelse. Tjenerfaget fangede hendes interesse, og det er blevet hendes kald”.

Karina Bagger bakker i den grad op om sin datters valg af uddannelse.

Tjenerelev Nadja Bagger Nielsen.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen.

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583

Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden