COVID-19-smittet elev på Designia

COVID-19-smittet elev på Designia

I den seneste tid har en række skoler og uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark oplevet tilfælde af COVID-19-smittede elever eller undervisere.

Og tirsdag den 18. august fik HANSENBERG besked om, at en elev på brancheskolen Designia på C.F. Tietgens Vej 11 var testet positiv for COVID-19. Holdet, som eleven er en del af, har ikke været samlet siden fredag, og alle holdets elever og direkte tilknyttede medarbejdere er blevet bedt om at få foretaget tests.

Den konkrete afvikling af undervisningen af det berørte hold afklares i den kommende periode af skolechefen i samråd med holdets undervisere og Styrelsen for Patientsikkerheds sporingsenhed.

Holdet modtager p.t. virtuel undervisning, mens de afventer resultaterne af egne tests.

”Som skole har vi naturligvis forberedt os på, hvordan situationen skal håndteres, hvis en elev eller medarbejder blev testet positiv for COVID-19. Vi har etableret et beredskab for smittehåndtering og følger myndighedernes retningslinjer”, siger direktør på HANSENBERG Morten Kaj Hansen og tilføjer:

”Som smittetrykket har udviklet sig – og i og med vi er en skole, der har elever fra hele landet – har vi været klar over, at der kunne være risiko for smittetilfælde på skolen. Ethvert smittetilfælde bliver taget alvorligt, for vores elever og medarbejderes helbred er alfa og omega”.

I det daglige har vi fokus på, at det er et fælles ansvar for alle, der færdes på skolen, at efterleve skolens retningslinjer for COVID-19.


Pressekontakt

For mere information kontakt

Journalist og presseansvarlig
Anne Louise Mikkelsen

alm@hansenberg.dk
Direkte 7932 0583



Brug for hjælp?

phone

Ring

Tlf. 79 32 01 00

dialog

Chat

signup

Tilmeld dig

Læs mere om tilmelding

Del siden