Test indhold Prøv et fag
Brug dine kræfter på en kreativ måde

Anlægsgartner
- Læg sten til dit eget bed
- Sæt planter, som øger biodiversiteten
- Vælg, og skab magi med de rigtige jordtyper til planterne
Du får indblik i, hvordan det er at skabe flotte rammer, som grøn og grå anlægsgartner – med aktiviteter, som du kun kan elske.
Vær ude og brug dine kræfter på en varieret og kreativ måde, som gør en forskel for alle, som kommer forbi.
Sammen med vores anlægsgartner lægger du sten til dit eget bed. Du blander den rigtige jordtype, som passer til de planter, du vælger.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Er du glad for heste?

Beslagsmed
- Fremstil selv en hovrenser af et stykke jern
- Prøv at beskære og sætte sko på en løs hestehov
Er du glad for heste, og har du lyst til at prøve et af smedeområdets ældste fag? Sammen med en af dine forældre kommer du på denne workshop helt tæt på beslagsmedefaget.
Du får blandt andet mulighed for at trylle et stykke jern om til en hovrenser.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Vær med til at fodre dyrene i vores zoologiske have

Dyrepasser
- Vær med til at fodre dyrene i vores zoologiske have
- Observation af dyrenes adfærd
- Deltag i rengøring af dyrenes bure
Vidste du, at HANSENBERG har sin egen zoologiske have med flere end 70 dyrearter?
På denne workshop kan du sammen med en af dine forældre komme tæt på dyrene og blandt meget andet være med til at fodre dem.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Prøv kræfter med el- og VVS-branchen!

Elektriker og VVS
Har du lyst til at opleve noget helt nyt og få hænderne i spændende praktiske opgaver?
Kom forbi og prøv kræfter med el- og VVS-branchen!
Her kan du udforske, hvordan det er at arbejde med strøm, lys, vand og varme i trygge rammer – og du behøver ikke vide noget på forhånd. Dagen byder på aktiviteter, hvor du kan teste dine evner med forskellige opgaver, lære om el-sikkerhed og få et indblik i, hvordan VVS-installationer fungerer i praksis.
Gennem samarbejde med vores engagerede elever og undervisere får du mulighed for at stille spørgsmål, få vejledning og måske opdage, at El- og VVS-fagene rummer meget mere end du tror.
Vær med til at mærke glæden ved at skabe noget selv og se resultatet af dit arbejde med det samme. Uanset om du er nysgerrig på teknikken bag vores dagligdag eller bare har lyst til at prøve noget nyt med værktøj og materialer, så er der plads til dig.
Måske er det netop her, du finder inspiration til din fremtid – eller bare en sjov og lærerig dag! Kom og oplev, hvor fedt det kan være at arbejde med El og VVS.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Det foregår på C.F. Tietgens Vej 11 i Kolding, vi mødes ved receptionen.
På tips til, hvordan du styler dit hår

Frisør
- Her kan du og en af dine forældre lære at flette dit hår
- Hvorfor filtrer dit hår – og hvad kan du gøre?
- Forstå dit hår
Du vil møde forskellige arbejdsopgaver og metoder, der giver et lille indblik i nogle af de teknikker, du kan bruge, når du skal style og behandle dit hår.
”Hvorfor er mit hår filtret og svært at frisere?" Få viden om, hvorfor dit hår måske ikke vil, som du vil! Kan det have noget at gøre med de produkter, du har købt, som modarbejder dit hår, gør det for tungt, tørt, filtret eller kruset?
Det foregår på Skovvangen 28 i Kolding, og vi mødes ved receptionen.
Prøv dig selv af som hestemanager i HANSENBERGs hestestald

Hestemanager
- Deltag i de daglige rutiner i en hestestald
- Vær med til at fodre hestene
- Arbejd med soignering af hestene
Prøv dig selv af som hestemanager i HANSENBERGs egen hestestald.
Sammen med en af dine forældre deltager du på denne workshop, hvor I mærker hverdagen i en rigtig hestestald.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Prøv dig selv af både som kok og tjener

Kok og tjener
Denne lørdag vil du se vores flotte skole, du vil komme til at arbejde i et professionelt køkken og restaurant. Du vil komme til at møde de elever, der på nuværende tidspunkt er i gang med at uddanne sig til kok eller tjener.
Det er dig der er ”chef” denne dag, du vil lære noget om at håndtere, tilberede og anrette mad. Maden skal ikke bare smages, den skal dufte og den skal anrettes. Du får mere viden om forskellige smage, dufte og vigtigheden af at anrette maden. Som tjener, skal du shake flotte og farverige (alkoholfrie) drinks, og du vil lære, hvordan man flamberer.
Der vil være en rundvisning og forskellige små konkurrencer, hvor mad og råvarer er omdrejningspunktet
Vi glæder os til at se dig og din mor eller far
De foregår alt sammen på Skovvangen 28 i Kolding, vi mødes i receptionen.
Prøv dig selv af som landmand

Landmand
- Vær med til at fodre køerne
- Giv kalvene mælk af sutteflaske
- Sørg for, at dyrene har strøelse
Prøv dig selv af som landmand. På denne workshop kommer du sammen med en af dine forældre helt tæt på HANSENBERGs 75 økologiske jerseykøer.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Er du kreativ og har trang til at skabe?

Mediegrafiker
- Lær om grafisk opsætning
- Arbejd med billeder og tekst til at fremstille en plakat.
- Arbejd med AI og lær om hvad grafisk AI kan
- Vi arbejder i photoshop
Har du trang til at skabe? Eller er du nysgerrig på AI? På denne workshop får du med en af dine forældre indblik i noget, en mediegrafiker arbejder med. Du lærer om grafisk opsætning, valg af typografi, manipulation af billeder og hvordan vi kan bruge AI. Plakaten får du naturligvis med hjem.
Det forgår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Mekanikerfaget handler om biler og motorer

Mekaniker
Mekanikerfaget handler om biler og motorer – og om, hvordan man får dem til at køre og virke, som de skal.
Hos os får du mulighed for at prøve mekanikerfaget helt selv. Du får mulighed for at se og arbejde med noget af det værktøj, vi bruger i værkstedet, kigge på motorer og prøve at finde ud af, hvordan man løser forskellige opgaver.
Det er sjovt og spændende at arbejde med noget, man kan se og røre ved, og du får lov til at bruge dine hænder til at prøve kræfter med det rigtige mekanikerarbejde sammen med vores elever og undervisere.
Du kan stille spørgsmål og få hjælp, mens du finder ud af, hvad det vil sige at være mekaniker i virkeligheden.
Hvis du er nysgerrig på biler, maskiner eller bare godt kan lide at arbejde praktisk, så er det en oplagt mulighed for at prøve noget nyt og spændende.
Kom og oplev, hvor sjovt det kan være at være mekaniker – måske er det her, du finder dit nye yndlingsfag!
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Det foregår på C.F. Tietgens Vej 11 i Kolding, vi mødes ved receptionen.
Prøv kræfter med smedehåndværket

Smed
- Prøv kræfter med smedehåndværket og med forskellige værktøjer og maskiner
- Arbejd med stålet, og oplev, at du kan ændre formen
- Når du er færdig, må du tage produktet med hjem
Du får mulighed for at udfordre dig selv i at arbejde med stål som materiale, og du vil opleve, at du starter med flade delkomponenter og ender med at have formgivet et færdigt produkt.
Det foregår på C.F. Tietgens Vej 11 i Kolding, vi mødes ved receptionen.
Prøv at byg dit drømmehus i Autodesk Revit og oplev det i 3D

Teknisk designer
- Design og konstruer i vores Inventor 3D CAD, og test det bagefter i CAD simulering og statisk beregning
- Opbyg dit drømmehus i Autodesk Revit 3D, og ”gå derefter en tur i huset” i first person view
Du får mulighed for at designe og konstruere et emne i vores Inventor 3D CAD og derefter teste det i CAD-simulering og statisk beregning.
Du vil også have mulighed for at prøve at lave dit drømmehus i Autodesk Revit, hvor du i 3D kan opbygge huset, som du ønsker og derefter gennemgå huset i ”first person view”.
Vores teknisk designer-elever vil stå klar til at lære dig at konstruere og manøvrere i et 3D CAD system og vil hjælpe dig med at opnå de designs, du har forestillet dig.
Det foregår på C.F. Tietgens Vej 11 i Kolding, vi mødes ved receptionen.
Prøv dig selv af som tømrer

Tømrer
- Byg et spær, og lær om konstruktioner
Kom og byg dit første spær – vi vil snakke om, hvorfor det er konstrueret, som det er.
Vi opsnører et spær, skærer det ud og samler det, og så fortsætter vi med resten af konstruktionen.
Men først starter vi med en rundvisning og fortæller om tømreruddannelsen.
Det foregår på C.F. Tietgens Vej 11 i Kolding, vi mødes ved receptionen.
Learning by gaming, for det skal være sjovt at lære!

Webudvikler samt Data- og kommunikationsuddannelsen
- Vi spiller CodeCombat, hvor du arbejder med programmeringssprogene Python og JavaScript
- Prøv kræfter med programmering via code.org
Learning by gaming. Det skal være sjovt at lære, så hvorfor ikke spille sig til ny viden? Vi spiller CodeCombat, hvor du gennem programmeringssprogene Python og JavaScript lader din karakter kæmpe sig igennem banerne i spillet.
Det foregår på Vranderupvej 90 (Vranderup ligger lidt uden for Kolding ca. 9 km fra skolens øvrige adresser). Her bliver I modtaget og dirigeret det rigtige sted hen.
Tilmelding
Hvis ikke der er tilmeldinger nok at oprette det hold, du har valgt, vil du få besked, og så har du mulighed for at tilmelde dig et andet fag.
På den enkelte workshop vil du få mere viden om uddannelsens varighed og opbygning, og du har også mulighed for at tale med en vejleder, så du kan få svar på alle dine spørgsmål.
Har du spørgsmål til de enkelte hold, er du velkommen til at kontakte os
Hold på Skovvangen 28
- Frisør
- Kok & tjener
Pernille Baun Larsen, 7932 0399, pbl@hansenberg.dk
Hold på C.F. Tietgens Vej 11
- Elektriker og VVS
- Mekaniker
- Smed
- Teknisk designer
- Tømrer
xxxx, 7932 xxxx, xx@hansenberg.dk
Hold på Vranderupvej 90
- Anlægsgartner
- Beslagsmed
- Dyrepasser
- Hestemanager
- Landmand
- Mediegrafiker
- Webudvikler samt data- og kommunikationsuddannelsen
xxxx, 7932 xxxx, xx@hansenberg.dk
Praktiske informationer
Påklædning
For alle hold på C.F. Tietgens Vej 11:
Man må meget gerne medbringe egne sikkerhedssko, hvis man har et par derhjemme. Ellers har HANSENBERG både sikkerhedssko og høreværn til udlån.
Hvis du har meldt dig til et hold inden for dyr eller jordbrug på Vranderupvej 111:
Praktisk og varm påklædning inkl. solidt fodtøj.
Mad og drikke
Det kan være en god idé at medbringe en lille madpakke og noget at drikke, for bistroen har desværre lukket denne dag.
Næste gang, der afholdes Prøv et fag, bliver i efteråret 2026
Du kan tilmelde dig en en SMS-reminder, så du får besked, når der åbnes for tilmelding, hvilket sker ca. 4 uger før.