Vinder af Årets elevteam har prøvet det før

De har her i efteråret ad flere omgange mødt ind efter normal arbejdstid for at få gæsteundervisning i HANSENBERGs frisørsalon. Det har trænet, trænet og trænet lidt mere.
Ved Årets elevteams store finale torsdag eftermiddag og aften var de ni hold derfor helt klar til kampen om at blive HANSENBERGs bedste frisørelever. Eleverne var sammen to og to, så konkurrencen handler også om samarbejde – og om at kigge på, hvordan man bedst bidrager med sine individuelle kompetencer.
Det klarede alle deltagere i flotteste stil, og kampen om podiepladserne var tæt. Men Årets elevteam 2026 er Cornelia Ingerine Brems Melkevik og Liva Clara Svejbæk Lucey, som begge er i lære hos PAZIO i Vejle.
Og det er anden gang, at Cornelia vinder Årets elevteam, som finder sted hvert andet år.
”Jeg havde ikke regnet med at vinde – det kan man aldrig. Men vi er rigtig glade, og det er ekstra sjovt, fordi vi også arbejder sammen på vores læreplads”, fortalte Cornelia lige efter sejrsceremonien.
Liva var helt enig:
”Vi var lidt pressede i dag, men det har også været en hyggelig dag med en god stemning i salonen. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at vi ville vinde, for alle har gjort det så godt”.
Imponerende resultater
Line Bundgaard Therkelsen, der er i lære i Centersalonen i Egtved og Camille Schultz Hymøller, som er i skoleoplæring (Hold 9) tog sig af andenpladsen, mens Sylvester Ziggy Barsøe Povlsen og Freja Marie Køttrup Lenchow (Hold 4) – der begge er i skoleoplæring – indtog tredjepladsen på podiet.
Alle andre deltagere går fra konkurrencen på en flot fjerdeplads.
De fire finalediscipliner var Dametrend, Herretrend, Langt hår og Bombage.
På finaledagen arbejdede frisøreleverne med disciplinerne Langt hår og Bombage, mens vi for et par uger siden havde en professionel fotograf forbi salonen her på HANSENBERG for at tage flotte billeder af elevernes løsninger i kategorierne Dametrend og Herretrend.
Stort tillykke til vinderne – og formidabelt arbejde af alle!
På HANSENBERGs Facebook-side kan du se alle deltagernes kreationer i de fire discipliner.

Deltagerne ved Årets elevteam 2026
Hold 1:
Nancy Suneerat Buathong – Frisør Kamilla Blomst
Anine Holm Thychosen – Skoleoplæring, HANSENBERG
Hold 2:
Cornelia Ingerine Brems Melkevik – PAZIO
Liva Clara Svejbæk Lucey – PAZIO
Hold 3:
Laura Rokkedal Lüchan – PARK by Korsvik
Julie Dam Svendsen – Salon Rafiné
Hold 4:
Sylvester Ziggy Barsøe Povlsen – Skoleoplæring, HANSENBERG
Freja Marie Køttrup Lenchow (Rybners) – Skoleoplæring, HANSENBERG
Hold 5:
Malou Koch Thomsen (Rybners) – Skoleoplæring, HANSENBERG
Nicole Breunese – Frisør Lyhne
Hold 6:
Minea Suljic – Skoleoplæring, HANSENBERG
Isabella Thorsen – Skoleoplæring, HANSENBERG
Hold 7:
Laura Wollesen Hansen (Rybners) – Skoleoplæring, HANSENBERG
Kathrine Madsen Hansen (Rybners) – Skoleoplæring, HANSENBERG
Hold 8:
Cathrine Abbelline Lund Holt – PARK Styling
Patrick Kapitein – PARK Styling
Hold 9:
Line Bundgaard Therkelsen – Center Salonen
Camille Schultz Hymøller – Skoleoplæring, HANSENBERG
Koncentration under finalen
Anne Louise Mikkelsen
Journalist og presseansvarlig
alm@hansenberg.dk+45 7932 0583