Grundforløbspakker - Bil, fly og andre transportmidler
Pakke med udvidet vejledning
Er du usikker på, hvilken uddannelse du vil fortsætte med inden for indgangen Bil, fly og andre transportmidler, kan du her afprøve dine muligheder i flere af uddannelserne. Praktiske øvelser giver dig en bedre fornemmelse af, hvad der kræves i de enkelte uddannelser.
Du vil få vejledning om indhold og muligheder i de enkelte uddannelser, om realistiske uddannelsesvalg og om uddannelsesmuligheder generelt.
Du får introduktion til følgende uddannelser:
- Cykel- og motorcykelmekaniker
- Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker
- Karrosseriuddannelsen
- Mekaniker
Der er indlagt praktik i forløbet. Vælger du denne grundforløbspakke, vil du forlænge grundforløbet med 5 – 10 uger.
Pakke med opkvalificering
Har du et ønske om at få en uddannelse inden for indgangen Bil, fly og andre transportmidler, og har du ikke opnået de nødvendige kvalifikationer i folkeskolen? Måske skal du bruge ekstra tid til at lære tingene. Denne grundforløbspakke er en mulighed for at få den nødvendige ekstra tid og hjælp.
- Du kan få ekstra tid og hjælp til f.eks. matematik, dansk og engelsk.
- Du kan få mere tid til de faglige opgaver, og der er mulighed for flere praktiske opgaver, til at understøtte teorien.
- Vælger du denne grundforløbspakke, vil du forlænge grundforløbet med 10 – 20 uger.
HANSENBERG - Skovvangen 28 - 6000 Kolding - Telefon 7932 0100 - Telefax 7553 8296 - hansenberg@hansenberg.dk