Engelsk Flag

PÆDAGOGISKE MÅL

HANSENBERGs mission er at skabe lærelyst og erhvervskompetence. Vores Bon Mot er ”Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af hvad det er”. Vores værdier er værdiskabelse, generøsitet, lærelyst og passion.

De pædagogiske mål, der danner udgangspunktet for vores ydelse, er fastsat i følgende :

• At elever og studerende gennem arbejdet i skolens mangeartede læringsrum i værdiskabende fællesskaber med andre i gensidig respekt    udvikler lærelyst og erhvervskompetence, som danner grobund for høj faglighed og lyst til livslang læring.

• At der altid tilstræbes helhed i den enkelte elevs uddannelsesplan hvilket afspejles i undervisningens organisering

• At skolekulturen i alle forhold er båret af medindflydelse, medansvar og loyalitet, hvilket afspejles i en rummelig og generøs dagligdag
   som giver alle optimale vilkår for læring.

• At arbejdsglæde og passion hos skolens medarbejdere tydeligt afspejles i den pædagogiske ydelse overfor elever og studerende'
   gennem klar, konsekvent og anerkendende adfærd.

• At der tages afsæt i den enkeltes forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav og de samfundsmæssige ændringer.

• At den pædagogiske udvikling afspejles på alle skolens ydelser, og at den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem EUD, HTX,
   KVU og efteruddannelse styrkes.

• At lærerne har en erhvervspædagogisk kompetence, som bygger på faglige, almene, pædagogiske og organisatoriske kvalifikationer,
   hvor vejledning og supervision skaber forudsætninger for fortsat udvikling.

• At der skabes mønsterbrydere, når den enkeltes potentialer kommer til udfoldelse.

FORSIDE - MISSION - PÆDAGOGISKE MÅL
HANSENBERG - Skovvangen 28 - 6000 Kolding - Telefon 7932 0100 - Telefax 7553 8296 - hansenberg@hansenberg.dk